Hvorfor stemme på Christiania-Listen?

Der er nogen der tror, at fordi vi for fem år siden købte en del af Christiania, gennem en fond, så er alle farer for fristaden drevet over…

Slet ikke!

Købet havde en masse betingelser indbygget, og ikke alle var glade for den løsning. Men vi undgik, at området blev hakket op og solgt til private.

 

Vi har 1 million besøgende om året, og det er ikke kun kunder til det åbenlyse hashmarked (som stort alle christianitter kunne ønske var legalt). Der sælges ingen hårde stoffer - ret enestående i Danmark - og stemningen udenfor Pusher Street er afslappet.

Mange kommer herud, fordi vi har en dejlig, fri natur i vores parkområde, som vi selv passer.

Der er hyggelige, rolige caféer, flere spisesteder og mange kunstneriske værksteder.

Der en masser af gratis koncerter.

 

For mig er KULTUREN - både den kunstneriske og den sociale kultur - den vigtigste årsag til, at jeg har boet herude i så mange år. Halvdelen af mit liv.

Vi har møder og konferencer og personlige oplevelser med en masse alternative miljøer og frie kultursteder, ikke kun fra Danmark, men fra hele verden.

Christiania er på den måde et meget internationalt sted.

Som christianitter prøver vi også at inspirere andre til at være midt mindre autoritetstro og stole meget mere på egne evner.

SÅ CHRISTIANIA ER STADIG POLITISK !

 

Der er fortsat alt for mange, der taler dårligt om Christiania, specielt på den politiske højrefløj og i medierne - men ikke alle, heldigvis!

Derfor er det vigtigt, at vi har så mange direkte forbindelser til det politiske liv udenfor fristaden.

Både på Christiansborg og på Rådhuset har vi venner - og ikke kun på venstrefløjen! - der forstår vigtigheden af kulturelle frizoner for et land.

På Rådhuset er vi med i et valgforbund, hvor alle har skrevet under på, at man ønsker…

… at skabe flere fristeder og bevare Christiania på Fristadens præmisser.

Hvis vi ikke kommer ind med et mandat, så går stemmerne - i kraft af valgforbundet - til deling mellem Enhedslisten og SF.

I regionen går SF alene, så her tilfalder stemmerne Enhedslisten, hvis de kommer ind.

De to partier er 100 % solidariske med os. Så...

En stemme på Christiania-Listen er ALDRIG stemmespild!

Befri fantasien! Lev livet kunstnerisk! Skynd dig langsomt!

Nils Vest
item5
item6
l
item7
7557ß-wß Britta portræt på balkon
item7 7557ß-wß Britta portræt på balkon